Lige før Jul, ringede en god kollega og spurgte, om jeg havde lyst til at komme på en produktion for DR, som skulle optages løbende over de næste to år. Det er ‘Historien om Danmark’, som bliver lavet i 12 afsnit af 1 time pr. afsnit.

Det er et program, hvor vi ser på historiske begivenheder igennem danmarks historien og ‘Stenalderen’ er allerede filmet med Lars Mikkelsen som vært. Vi er nu igang med ‘Renæssancen’ og fortsætter derefter så småt med ‘Middelalderen’.

Dette projekt er specielt interessant for mig, da jeg (ligesom mange andre) ville være arkæolog som barn og har læst en del om det siden hen. Så det er en åbenlys mulighed for, at kombinere fritidsinteresse med arbejde, som i sidste ende, er det jeg stræber efter. Altså at lave arbejde, som ikke føles som arbejde, men derimod – Ren underholdning.

I torsdags var holdet i silkeborg, for at filme Tollundmanden, som skulle have taget hans ‘hat/kyse’ af, for første gang i over 20 år, for at lave en DNA prøve af hans hår. Vi var med igennem hele processen. STOR oplevelse, da man har haft om Tollundmanden i skolen, som jo er et af hvor tids vigtigeste mosefund med den velkendte løkke om halsen.

Dagen efter filmede vi ekspert-prøver i studiet i DR Byen. Op på vognen og kør!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *