Lead-video
Lead-video: videoen der varmer kunden op, før I overhovedet mødes.
Den korte video henter opmærksomheden. Den lange forklarer forretningen.
De fleste virksomheder sender annoncetrafik ind på en side med tre linjer tekst og en kontaktformular. Den besøgende ved stadig ikke, hvem I er, eller hvorfor de skulle vælge jer. En lead-video lukker det hul: den giver hele forklaringen på den side, hvor beslutningen faktisk tages — og gør næste skridt til noget, der føles overskueligt.
Sådan hænger det sammen
Tre dele der løser hver sin opgave.
Alt indhold skal ikke være betalt. Det organiske holder gardinerne åbne, det betalte peger de rigtige mennesker i den rigtige retning, og lead-videoen tager samtalen derfra.
Organisk
Gardinerne står åbne
Løbende indhold på jeres egne kanaler viser hvem I er, hvordan I arbejder, og hvem der står bag. Det er den del, der ikke skal betales for hver gang — den bygger genkendelighed over tid.
Betalt
Den korte video henter opmærksomheden
En kort kampagnevideo på Meta, LinkedIn eller YouTube har ét formål: at stoppe den rigtige person og sende vedkommende videre til en side, hvor der er mere at komme efter.
Lead-video
Den lange video gør arbejdet
På landingssiden ligger lead-videoen. Her får den besøgende hele forklaringen: hvad I løser, hvordan I gør det, hvem I er — og hvad næste skridt er. Det er her, det bliver konkret.
Hvad videoen svarer på
- Hvad løser I helt konkret — og for hvem?
- Hvordan foregår samarbejdet i praksis?
- Hvem er menneskene bag, og kan jeg regne med dem?
- Hvorfor jer frem for den næste på listen?
- Hvad koster det typisk, og hvad indgår?
- Hvad sker der, hvis jeg trykker på knappen?
Hvem er det til?
- B2B- og servicevirksomheder, hvor salget bygger på tillid frem for impulskøb
- Rådgivning, håndværk, teknik og andre fag, hvor kunden skal forstå processen først
- Virksomheder der allerede annoncerer, men oplever at trafikken ikke bliver til samtaler
- Virksomheder der vil undgå at forklare det samme forfra på hvert eneste møde
Proces
Sådan foregår det.
01
Strategi og budskab
Vi starter med forretningen, ikke med kameraet. Hvem skal videoen tale til, hvilke indvendinger møder I, og hvad er det ene skridt, den skal føre til?
02
Manuskript og struktur
Jeg bygger lead-videoen op i afsnit: krogen, problemet, jeres løsning, bevis, indvendinger og handling. Den korte kampagnevideo skrives i samme omgang, så de to hænger sammen.
03
Optagelse
Én optagedag dækker typisk både den lange video og klip til de korte formater. Jeg optager hos jer, så det ser ud som det gør i virkeligheden.
04
Klip og versioner
Lead-videoen klippes til landingssiden, og der skæres korte versioner i de formater, annoncerne kræver — inklusive undertekster.
05
Rådgivning om brug
Jeg fortæller, hvor de enkelte klip hører hjemme, hvordan siden bør bygges op omkring videoen, og hvad der er værd at teste. Selve annoncedriften ligger hos jer eller jeres bureau.
Hvad du får leveret
Jeg udvikler og producerer selve videoen og indholdet omkring den, og rådgiver om hvordan det bruges. Annoncedrift og teknisk opsætning holder jeg mig fra — det klarer I eller jeres bureau bedre.
- Én lead-video til landingssiden, typisk 2–5 minutter
- Manuskript og struktur udarbejdet sammen med jer
- 2–4 korte kampagneversioner i 9:16, 1:1 og 16:9
- Undertekster og thumbnails
- Stills fra optagedagen til siden og kanalerne
- En kort brugsguide: hvor hvert klip hører hjemme
FAQ
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er en lead-video egentlig?
Det er den lange, forklarende video, der ligger på jeres landingsside. Hvor kampagnevideoen skal fange opmærksomheden på tre sekunder, har lead-videoen tid til at forklare forretningen, vise menneskene bag og svare på det, kunden alligevel ville have spurgt om.
Hvor lang skal den være?
Typisk mellem to og fem minutter. Længden følger, hvor meget der reelt skal forklares, før nogen tør tage det næste skridt — ikke en fast formel.
Skal alt indhold være betalt?
Nej. Det organiske indhold er det, der holder gardinerne åbne hele året og gør jer genkendelige. Det betalte bruges målrettet til at sende de rigtige mennesker hen til lead-videoen. De to dele løser hver sin opgave.
Håndterer du selv annoncerne?
Nej. Jeg udvikler og producerer videoerne og rådgiver om, hvordan de bruges og hvordan siden bygges op. Selve opsætningen og driften af annoncerne ligger hos jer eller jeres marketingbureau — så jeg kan koncentrere mig om indholdet.
Kan I bruge en eksisterende landingsside?
Ja. Videoen bliver leveret så den kan lægges ind på den side, I har. Jeg giver input til rækkefølgen af indholdet omkring den, men bygger ikke selve siden.
Kan jeg få kampagnevideo og lead-video på samme dag?
Ja, og det er som regel den fornuftige måde at gøre det på. Samme setup, samme location og samme fortælling giver et sammenhængende udtryk og en billigere produktion end to separate dage.
Hvad koster det?
Det afhænger af antal optagedage, antal versioner og hvor meget der skal på. Du kan lave et estimat i prisberegneren eller booke et møde, så giver jeg et konkret bud.
Se også
Skal vi bygge den video, der tager samtalen for jer?
Lad os trække gardinerne fra, sammen. Book en uforpligtende snak direkte i min kalender, så finder vi ud af, hvad jeres lead-video skal kunne.