Videoproducer · Valby, København

Lars Ege — videoproducer i København.

Jeg er manden bag Field Production. Siden 2003 har jeg produceret video for danske virksomheder fra min base i Valby — fra idé og manuskript til optagelse, klip og færdige formater. Du arbejder direkte med mig hele vejen.

Se mine cases
Videoproducer Lars Ege på optagelse

På optagelse for Porsche Danmark. Jeg filmer ofte fra Segway, når scenen kalder på flydende og dynamiske kamerabevægelser.

Manden bag Field Production

Jeg startede Field Production i Valby i 2003, og Field Production er stadig mig. Siden da har jeg hjulpet virksomheder over hele Danmark med at bruge video til noget, der rækker langt ud over flotte billeder: at blive valgt til.

Jeg arbejder i krydsfeltet mellem videoproduktion, branding, storytelling, salgsstrategi og digital synlighed. Jeg forstår både den kreative proces og den kommercielle virkelighed — og det er sjældent at finde samlet i én person.

Når du arbejder med mig, arbejder du direkte med den person, der både tænker, filmer, klipper — og tager ansvar for resultatet.

Jeg har produceret for alt fra Porsche, Lamborghini, SAS, Continental og Mercedes-Benz til Red Barnet, PlanBørnefonden, IDA og Novo Nordisk. Fælles for dem alle: ønsket om at blive taget seriøst og skille sig ud.

Sådan arbejder jeg

Vi starter med målet, ikke med kameraet

Første samtale handler om forretningen: hvem skal se filmen, hvad skal de tænke bagefter, og hvor skal den bruges. Formatet vælger jeg derfra.

Jeg har ansvaret hele vejen

Idé, manuskript, optagelse, klip, farve og lyd. Kræver produktionen flere hænder, sætter jeg selv det rette hold sammen til den opgave — du har stadig kun én at forholde dig til.

Du taler direkte med mig

Ingen account managers, ingen mellemled. Når du ringer eller skriver, er det mig, du får fat i — fra første samtale til færdig film.

Det hjælper jeg virksomheder med

Typiske opgaver er brandfilm, kampagnevideo, employer branding, produktvideo, eventproduktion, testimonials og podcasts. Se alle ydelser eller regn et estimat i prisberegneren.

Hvor jeg arbejder

Mit kontor ligger på Nordisk Film i Valby. Her kan vi mødes om opgaven, og jeg filmer i hele København, på Sjælland og gerne i resten af landet — også internationalt, når produktionen kræver det. Du finder mine kontaktoplysninger på kontaktsiden, og mere om virksomheden på Om Field Production og forsiden.

Tag en samtale med mig

"Hvis du er træt af indhold der ikke flytter noget — og klar til video der faktisk kan mærkes — så lad os tage en kop kaffe."

— Lars Ege